Skrevet af Tim Andersen
|
Onsdag, 17. september 2003 12:21 |
Formandens e-Nyhedsbrev, september 2003
Måneden byder på hhv. DM på Kombipistol og en ICS match, begge på Hanebjerg. Der er kommet en del tilmeldinger, men der er sandelig plads til endnu flere! Husk vi skal af med en Pardini 9mm sponseret af Karlslunde Sport!! Der trækkes lod efter sidste skydning om søndagen.

Vi tager nogle op til Moss til en Level III d. 11.-12. oktober. Det er en indendørs match syd for Oslo, vi kører derop. Skal flere med venligst giv mig besked asap.

Så gik det i orden med at få Ralf K ned og skyde en IPSC level III på Sri Lanka. Turen er betalt af Sri Lankas sportsministerie og Ralf blev udvalgt fordi han er en af verdens bedste standardskytter. Matchen, der arrangeres af sportsministeren for Sri Lanka, skydes d. 25. 27. i denne måned, og vi glæder os til at høre nærmere fra Ralf.

Der er udsendt brev til alle vores medlemsforeninger. Heri bedes formanden opgive antal medlemmer, og så vil vi også gerne høre, om Jeres forening kunne tænke sig at være arrangør af DM på enten 15M Grov, Tjenestepistol eller Kombipistol i hhv. 2004 og 2005.
Vi er ved at lave næste års kalender, så venligst giv besked om tid og sted for Jeres matcher næste år. Jo tidligere I er ude, jo bedre kan vi arrangere kalenderen så tingene ikke støder sammen.
Som beskrevet andetsteds var Malmø-matchen en hyggelig affære, tak til Leif Madsen og hans hjælpere!
Ikke så hyggeligt var det, at vi blev nødsaget til at annullere vores IPSC SM. Men manglen på banebyggere tvang os til denne beslutning. Der arbejdes med et nyt format, så dette ikke gentager sig!
Var der bare dejligt i Italien! Terni ligger 1 ½ times kørsel nord for Rom, og der ar alt hvad en turist har brug for: Middelalderbyer, god mad og, som sædvanlig når man mødes indenfor IPSC, masser af gode venner! Automat Per gennemførte EM Shotgun-matchen med 50%, et fint resultat for den første gang. Steen gjorde et særdeles flot job som øverste ansvarlige, Range Master, med Myro Lopez som vice RM, godt gået!
IPSC-Assemblyen gik helt som planlagt. Alle regelsættene blev vedtaget, og alle tre discipliner (Handgun, Rifle & Shotgun) med enstemmighed! Det lover godt for IPSCs fremtid! Næste gang vi mødes bliver til Presidents Council i Las Vegas næste februar. Her har Nick A lovet en særdeles stor agenda (= meget arbejde
).
Næste år er begge Rooster Matcherne tillige Nordiske Mesterskaber, idet Sverige har bedt os at være vært for Nordic for Open, Production og Modified. Så den første Rooster bliver netop disse tre divisioner, og den anden Rooster bliver Nordic på hhv. Standard og Revolver. Det bliver utvivlsomt et par store, gode og spændende matcher!
Og husk at melde Jer til DM Tjenestepistol - 2003 på Kalvebod d. 4.-5- oktober! Der trækkes lod om en Glock 34 sponseret af Impact Marketing efter sidste skydetid om søndagen!
Vi ses på banen!
Tim |